Rudolph Tegner, 1932<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 havnen i Helsing\u00f8r, n\u00e6rmere bestemt p\u00e5 Nordre Mole ud mod \u00d8resund, st\u00e5r Rudolph Tegners skulptur \u2019Herakles og Hydraen\u2019.<\/p>\n\n\n\n
Kunstneren begyndte at arbejde p\u00e5 skulpturen i 1919. Det tog omkring to \u00e5r for ham og et par medarbejdere at fremstille skulpturen i gips. I 1930 tog Rudolph Tegner selv initiativ til at foresl\u00e5 borgmester Peder Christensen at skulpturen, n\u00e5r den var st\u00f8bt i bronze, skulle st\u00e5 i Helsing\u00f8r p\u00e5 stenbarrieren ud til \u00d8resund.<\/p>\n\n\n\n
‘Herakles og Hydraen’ kom dog ikke til at st\u00e5 i vandkanten. Da den blev afsl\u00f8ret den 20. november 1932, stod skulpturen p\u00e5 en h\u00f8j granitsokkel i en kumme af granit med lavt broncer\u00e6kv\u00e6rk – tegnet af arkitekt Emil Engell. Skulpturen stod godt nok ved \u00d8resund, men ikke helt ude i vandkanten, men derimod p\u00e5 land og t\u00e6t p\u00e5 jernbanestationen og f\u00e6rgerne.<\/p>\n\n\n\n
Her stod skulpturenindtil november 1990, hvor den p\u00e5 grund af etableringen af nye gangbroer til f\u00e6rgerne m\u00e5tte fjernes. Efter at have v\u00e6ret opmagasineret nogle \u00e5r, blev den genindviet den 25. maj 1994 p\u00e5 sin nuv\u00e6rende plads p\u00e5 Nordre Mole.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 bagsiden af selve broncemonumentets lave sokkel er indridset: Alexis Ruder Fondeur Paris (navnet p\u00e5 den parisiske broncest\u00f8ber). P\u00e5 det nord\u00f8stre endestykke af soklen st\u00e5r: Rudolph Tegner.<\/p>\n\n\n\n
Herakles<\/strong> Rudolph Tegner<\/strong><\/p>\n\n\n\n Rudolph Tegner, 1873-1950, boede efter uddannelse p\u00e5 Kunstakademiet 1890-93 i Paris til 1897. Her blev han is\u00e6r optaget af symbolismen, men ogs\u00e5 af bl.a. Rodin og Michelangelo.<\/p>\n\n\n\n Rudolph Tegner havde en fork\u00e6rlighed for de store formater og skabte en r\u00e6kke symbolm\u00e6ttede grupper og skulpturer i et voldsomt og dramatisk formsprog, fx \u2019Frigjort\u2019 (gips, 1901), finsenmonumentet \u2019Mod lyset\u2019 (opstillet i bronze 1909 foran Rigshospitalet i K\u00f8benhavn), og i Helsing\u00f8r \u2019Danserindebr\u00f8nden\u2019 (1910, bronze 1912) og \u2019Herakles og Hydraen\u2019 (1918-19, bronze 1932).<\/p>\n\n\n\n Tegner ydede betydelige bidrag til den danske symbolisme, men blev i samtiden udsat for en del kritik, og 1926-40 boede han i Frankrig. De fleste af hans v\u00e6rker – heriblandt ogs\u00e5 en lang r\u00e6kke malerier fra hans senere \u00e5r – findes i det museum i Dronningm\u00f8lle i Nordsj\u00e6lland, som han 1937-38 lod opf\u00f8re for egen regning; her er han ogs\u00e5 begravet.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Rudolph Tegner, 1932<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":115,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[4],"tags":[],"class_list":["post-201","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-skulpturer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kulturhavnkronborg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/201","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kulturhavnkronborg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kulturhavnkronborg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kulturhavnkronborg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kulturhavnkronborg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=201"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/kulturhavnkronborg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/201\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":202,"href":"https:\/\/kulturhavnkronborg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/201\/revisions\/202"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kulturhavnkronborg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/115"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kulturhavnkronborg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=201"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kulturhavnkronborg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=201"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kulturhavnkronborg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=201"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
I den gr\u00e6ske gudeverden er Herakles en helt som k\u00e6mper mod alle mulige dyr, virkelige som uvirkelige, og her en enorm vandslange med ni hoveder. I Helsing\u00f8r elskede man ikke ligefrem skulpturen dengang den blev sat op, og den fik da ogs\u00e5 k\u00e6lenavnet \u2019Den lille Mands Kamp mod Skattev\u00e6senet\u2019.<\/p>\n\n\n\n